BEHANDLING MED

Tandbro

Har du mistet en eller flere tænder? Disse/denne kan i nogle tilfælde erstattes af en fastsiddende tandbro, der ikke kan tages ud af munden.

 

Hvad er en tandbro?

En tandbro består af bropiller og mellemled. Bropillerne er tænderne, som sidder ved siden af den eller de tænder, som du har mistet. Mellemledet mellem eksisterende tænder er således erstatningen for de mistede tænder.

En tandbro fremstilles på samme måde som en krone, nemlig ved at de involverede tænder slibes til, hvorefter der tages et aftryk. Aftrykket sendes til vores tandtekniker, som fremstiller broen i tandfarvet keramik. Broen sættes fast af tandlægen med en tynd plastcement, og den vil hurtigt føles som de naturlige tænder. Man kan således ikke tage en tandbro ud, og man vil opleve en høj komfort ved en tandbro, da denne føles som almindelige tænder. Som udgangspunkt kan man forvente, at en vellavet tandbro sidder i munden i 20 - 25 år og ofte endda i længere tid.

Tænder med kroner og broer skal passes som naturlige tænder. Det betyder, at du skal børste dem omhyggeligt med tandbørste og fluortandpasta og ellers holde dem rene med tandstikker eller tandtråd.

Læs mere om tandbroer på Tandlægeforeningens hjemmeside.

Åbningstider

Mandag
08:00 - 17:00
Tirsdag
08:00 - 16:00
Onsdag
09:00 - 14:00
Torsdag
08:00 - 16:00
Fredag
08:00 - 14:00

Bestil tid

Vores telefoner er åbne alle hverdage fra kl. 08:00
phone-handset linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram